PLSP er nu også ISO27701-certificeret
Marts 2025
En garanti for data- og privatlivssikkerhed
PLSP har siden 2020 været ISO 27001-certificeret for informationssikkerhed. I efteråret 2024 tog vi det næste skridt med en ISO 27701-certificering, hvor den officielle certificering netop er landet. ISO 27701 omhandler specfikt privatlivsbeskyttelse og håndtering af personhenførbare oplysninger, som vi også kender for GDPR. I sidste ende er certificeringen en understregning af vores forpligtelse til at vores databehandling er sikker, struktureret og lovlig.
Hvad er ISO 27701, og hvorfor er det vigtigt?
ISO 27701 er en udvidelse af ISO 27001 og fungerer som en international standard for Privacy Information Management Systems (PIMS). Den definerer, hvordan organisationer systematisk håndterer og beskytter persondata, og hjælper med at sikre compliance med regler som GDPR og andre databeskyttelseslove.
Ved at implementere ISO 27701 sikrer vi, at persondata beskyttes systematisk, både teknisk og organisatorisk. At databehandling sker i overensstemmelse med lovgivning, hvilket reducerer juridiske og driftsmæssige risici. Men også at risici identificeres og håndteres løbende gennem monitorering og audits.
I PLSP sikrer vi compliance gennem omfattende certificeringer, som disse, og en klar informationssikkerheds- og privatlivspolitik samt procedurer for drift, risikovurdering og løbende forbedring.
Hvad betyder det for vores kunder og partnere?
ISO 27701-certificeringen er en garanti for, at PLSP’s datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse ikke blot er et sæt interne retningslinjer, men et dokumenteret og auditeret ledelsessystem.
For samarbejdespartnere betyder det, at vi:
- Sikrer sikker og compliant datahåndtering i alle vores løsninger.
- Overholder strenge regulatoriske krav, hvilket mindsker risici for brud på persondatasikkerheden.
- Arbejder med gennemsigtighed, ansvarlighed og kontinuerlig forbedring af vores procedurer.
For borgerne betyder det, at deres data håndteres med den højeste grad af beskyttelse og i overensstemmelse med lovgivningen – en tryghed, der er afgørende i en tid med øget fokus på privatliv.