Ydelsesoverblik med grafisk visualisering

Formålet med Ydelsesoverblik er en løsning, hvor lægeklinikker og klinikejere med grafisk visualisering får overblik på klinikkens arbejde og indsatser, der bliver afspejlet i ydelsesafsætning.

Dermed kan klinikken benytte Ydelsesoverblik som værktøj til fx at skærpe populationsomsorg og udvikling samt til at lette administrative arbejdsopgaver i klinikkens dagligdag.

Giver lettere overblik

Ydelser, der bliver afregnet med regionen, er fastlagt i overenskomstaftalen mellem PLO og regionerne. De beskriver tilsammen de opgaver, almen praksis skal varetage som del af sundhedsvæsenet.

Med grafisk fremstilling af klinikkens opgørelser bliver det lettere at få overblik på korrekt brug af ydelser, nye ydelser og hvilke ydelser fra lokalaftaler, der er gældende i klinikkens region og/eller kommune samt højestegrænser. Det vil sige, at Ydelsesoverblik giver overblik på fx:

  • patienter: klinikkens population, aldersfordelt brug af ydelser samt åbne- og lukkegrænser

  • afsætning: total, forløbsydelser, profylakse, lokale aftaler

  • højestegrænser: temainddelt samt efter §93 i overenskomstens bestemmelser

Sammenligne med andre

På baggrund af ydelsesafsætning fra alle landets lægeklinikker, kan klinikejeren desuden sammenligne egen klinik med andre klinikker på forskellige niveauer:

  1. region

  2. kommune

  3. klynge

Til dette bliver der beregnet en sammenligning, der gør det muligt at vurdere ydelsesmønster i egen klinik.

Mere end blot statistik

Det kan fx være med til at skærpe opmærksomheden på patientgrupper og højne populationsomsorg i egen klinik ved at se på ydelsesforbrug fordelt på aldersgrupper. Med afsæt i kollegers afregningsmønster bliver det fx visualiseret, om klinikken med fordel kan tilbyde nye ydelser, som de andre klinikker tilbyder.

Ydelsesoverblik er på mange niveauer mere end blot tal og statistik. Som værktøj giver Ydelsesoverblik i meget høj grad også markant lettere adgang til forklaringer, der beskriver indhold i de enkelte ydelser. Læs beskrivelsen fra PLO her.

Løsningsejer: PLO

Kontaktperson hos PLSP: Sigbritt Dam, sd@plsp.dk

Andre samarbejdspartnere: PL-Forum, Sundhedsdatastyrelsen

Opstarts år: 2022

Drift: Fra Q2 2023

PLSP-rolle i projektet: Koordinering, videreudvikling, vedligehold, drift og support

Forrige
Forrige

Telefarmakologisk Booking